Nabo-information 19/12/2025

Midlertidig inddragelse af parkeringspladser

I forbindelse med det igangværende byggeri ved Tage-Hansens Karré bliver vi i den kommende periode nødt til at inddrage de resterende p-pladser langs byggefeltet i en længere midlertidig periode. Vi er fuldt ud opmærksomme på, at parkering er en vigtig del af hverdagen for mange beboere, og vi har stor forståelse for, at ændringer som disse kan skabe både frustration og bekymring.

Inddragelsen er nødvendig for at sikre en forsvarlig og sikker gennemførelse af byggearbejdet. Området skal anvendes til betonelementmontage, hvilket medfører øget aktivitet med flere lastbiler og andre tunge køretøjer samt håndtering af store og tunge betonelementer. Af hensyn til både beboere, trafikanter og byggepersonale er det derfor afgørende, at arbejdet kan foregå under sikre forhold.

Vi ønsker at understrege, at inddragelsen af p-pladserne sker i en længere midlertidig periode, og at vi løbende arbejder på at begrænse både omfanget og varigheden mest muligt.

Vi har stor forståelse for de gener, dette kan medføre, og vi sætter stor pris på den tålmodighed og samarbejdsvilje, som beboerne udviser i denne periode. Vores mål er at gennemføre byggeriet med færrest mulige gener og med størst muligt hensyn til området og dets beboere.

Inddragelsen sker fra den 19.01.2026 til og med den 31.08.2026, hvor betonelementmontagen forventes afsluttet.

  • Del

Bliv skrevet op

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg udviklingen af Amtssygehuskvarteret. Få nyheder om byggeri, boliger og de grønne områder 4-6 gange årligt. Ved tilmelding modtager du en bekræftelsesmail, som du skal godkende.

Vil du være blandt de første?

Sæt kryds, hvis du også ønsker at høre mere om mulighederne for at købe eller leje en lejlighed.

Vi gemmer kun dit navn og din mail til nyhedsbrevet og bruger Mailchimp som platform. Ved tilmelding accepterer du Mailchimps databehandling. Læs mere her.